En indsidder var tidligere på landet i Danmark en betegnelse for en person, som boede i et - ikke selvstændigt - hus
hos en gårdmand eller husmand, enten fordi han eller hun var i tjeneste hos vedkommende eller var en af de dengang såkaldte stakler,
dvs. syge eller gamle.
En indsidder var juridisk stillet som inderste, dvs. en gift eller ugift person af landalmuen, der boede til leje og med egen husstand.
De var fra 1500-tallet basis for en ekstraordinær landskat kaldet Indersteskat.
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Indsidder"